RETSHJÆLP

Høgedal Advokater tilbyder gratis rådgivning, i det omfang der er tale om helt grundlæggende mundtlig rådgivning af kortere varighed, herunder angående de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre i sagen.

Såfremt der ønskes rådgivning ud over dette, kan du, hvis du opfylder de økonomiske betingelser, få omkostningerne hertil, helt eller delvist dækket af det offentlige.

Den økonomiske indtægtsgrænse herfor er 336.000 kr. for enlige og 427.000 kr. for samlevende/ægtefæller. Beløbet forhøjes med 58.000 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år.

For at opnå retshjælp skal du medbringe din og din eventuelle ægtefælles årsopgørelse for 2019. Hvis din/jeres aktuelle indkomst afviger væsentligt fra oplysningerne i årsopgørelserne, skal du medbringe bevis for dette.

Retshjælp ydes alle hverdage, indenfor kontorets åbningstid.

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK 

RETSHJÆLPSFORSIKRING

Retshjælpsforsikringen dækker normalt omkostninger ved retssager om forhold i privatlivet.

De fleste har en retshjælpsforsikring tilknyttet en eller flere af følgende forsikringer:

– familieforsikring
– bilens kaskoforsikring
– lystbådsforsikring
– villa-og fritidshusforsikring.

Forsikringen dækker:

– dine sagsomkostninger til advokat
– modpartens sagsomkostninger, hvis du taber sagen
– omkostninger til syn – og skøn

Forsikringen dækker ikke

– urimelige omkostninger
– rejseomkostninger
– tabt arbejdsfortjeneste

Der skal dog påregnes en selvrisiko på 10 % af udbetalingen og minimum kr. 2.500, medmindre du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces (samme beløbsgrænser som ovenfor).

KONTAKT OS HER